Hvorfor vælge en papillon

1. Selvrensende pels

På grund af papillonens silkeglatte pels, så drysser snavset af pelsen. Ikke at man kan se det drysser eller finde det i huset, men efter en god regnvejrsdag med mudder langt op ad benene, behøver man blot lige tørre poterne tørre. Inden for ½ time er pelsen mirakuløst ren igen. Det samme gør sig gældende, hvis de har boltret sig i nyklippet græs m.v.

 

2. Mest intelligente skødehund

Blandt de 10 mest intelligente hunde er papillonen som eneste skødehund placeret og dette som den nr. 8 meste intelligente race af alle hunderacer. Kriteriet er bl.a at hunden forstår nye kommandoer på mindre end 5 gentagelser og at i 95 % eller mere af tilfældene adlyder de den første kommando. Se mere her >

Med en sådan intelligens er der også en vis portion lømmelstreger. De venter gerne til du er ude af syne og springer så på bordet for at tjekke godbidder. 

 

3. Aktiv

Med en sådan intelligens skal papillonen også mentalt udfordres. Det er efter vores mening synd og skam ikke at udnytte dens intelligens. Mange går til agillity med papillonen, da den også er meget adræt, men har man ikke fysikken til dette, så find en skov, strand, åbent område hvor den kan få lov at spurte rundt, for det har en papillon behov for.

I lydighedstræning brillierer papillonen. Hjemme i stuen kan man også lære den alle mulige tricks og den elsker det. 

 

4. Social

En papillon er meget social. Ja faktisk har den det bedst med selskab og gerne en af sin egen slags. Papillonen leger fx. tagfat på en måde, jeg ikke har set hos andre hunde. De boltrer sig sammen i fodenden. For har du en papillon, så glem alt om hunde forbudt i sofaen. Den vil op og ligge og gerne højt, men da papillonen jo er selvrensende, så er det sjældent poteaftryk, der ses i sofaen - forudsat man lige tørrer poterne.

Netop fordi papillonen er så social, intelligent og aktiv er det ikke en hund, der skal være for meget alene hjemme eller i for lang tid af gangen.

 

5. Meget hengiven

En papillon er en ven for livet. Er du god ved den, giver den god mad, går med den, træner den, udfordrer den, har du en kongens efterfølger, der vil venter på dig ved toiletdøren og ligge for dine fødder og også gerne på skødet ved spisebordet ☺

 

6. Billig i mad

Det er nemt regnet ud. Mellem 3-4 kg - typisk - 4 % af dens kropsvægt pr. dag er ca. 4 kg kød og ben om md. samt lidt grøntsager og æg. Det sniger sig måske op på 100 - 150 kr om måneden! Det er jo rørende billigt - og det er endda luksusmad.

 

 

7. Meget sund hund

En papillon er en meget sund hund. Det er få svagheder i en lille %-del af racen. Det ene kan være PRA og det andet Patella Luxation. Læs mere på siden "helbredet".

Med en generelt meget sund hund, så er dyrlægeudgifter også minimalt. Det er dog en lille hund, skal man huske på, så voldsomme lege med små børn eller store hunde skal være med i overvejelserne i omgangen med en papillon.

 

8. God rejsekammarat

En skødehund kan komme med på flyrejser på nogle ruter ved at være i et transportbur i kabinen. Flere steder er der lejligheder/hoteller med hundeadgang. I bus og tog kan den være i en hundetaske, så man fritages for billetafkrævning. Mange cafeér giver også tilladelse til at tage hunden med ind i enten snor eller bur.

 

9. God giv-agt-hund

Da papillonen måske ikke overrasket har en fabelagtig hørelse, kan den høre "alt". Ingen kommer uhørt ind i dit hjem -  det er helt sikkert. Den lille hund har dinosaur-mentalitet når det kommer til at vogte haven, huset og bilen. Den bider ikke, men gør opmærksom på, det er dens revir. Oprindeligt var den giv-agt-hund i Tibets bjerge, hvor den gav agt, når der kom nogen i dalen. Et træk man gør bedst i at arbejde med og ikke mod. 

Velkommen til Divine Lovelings

hvor hunde og mennesker er ligeværdige

Idé og design - all rigths reserved - copyright

Vimala & Gert  •  81 14 02 22 • 5600 Faaborg