Lidt ro og fred igen

April

Så er vi tilbage til de faste 5-6 stks. Ila erstattede Pippi og Venus kom til som planlagt. Alle hvalpe har fundet et nyt hjem og de får snarligt en plads på "vore hvalpes hjem". Vi arbejder stadig med renovering, så der er ikke så meget tid til at opdatere hjemmesider.

Ny Legeplads 

Februar

Det er bare på tide med lidt friske og mere glædelige nyheder.

Vi er ved at flytte til større bredder og længder og det glæder vi os til, så der er meget lidt opdatering, meget lidt træning mm. Vi har stadig Chivas. Alle falder for ham, men alligevel er han her endnu.

TRIST NYHED

24. december

Det er med stor sorg i hjertet, vi har besluttet at annoncere, at Pippi er død d. 20 december. Pippi fik en større hunds gab om halsen. Hun døde formodentlig på få sekunder ved at nakken knækkede og pulsåren blev bidt over. I al fald nåede hun ikke at fatte hvad der skete. Ikke ét piv eller en tåbevægelse i de vel 30 sek. det varede. Alle implicerede er i dyb sorg og chok.

Vores allesammens elskelige Pippi. Pippi der "måtte" holde ro og balance i alle flokke, som skulle være gode venner med alle. Pippi der elskede museleg og vaske ører. Pippi var starten på vores kennel, stammoder til hele flokken. Heldigvis har vi Pippi i hendes afkom Trinity, Vanilla og Bala, lidt Oma og Venus. Især Gert forelskede sig i hende og insisterede på, vi 30 december 2009 drog til et meget koldt Stockholm. 17 timers kørsel frem og tilbage.

Pippi og Gandalf blev straks soulmates, da han af andre tilfældigheder kom til os 1 md. efter. De elskede bare hinanden.
Pippi var en fantastisk mor og hun har stået meget igennem. Hun skulle til at nyde sit otium, var netop blevet steriliseret, så det pjat ikke mere kunne forstyrre freden.
Pippi var altid glad, elskede at "rydde op". Og hun var så følsom, om vi så skændes eller jeg så håndboldkamp - entusiastisk, - så var hun rystende nervøs. Ingen måtte hæve stemmen, for så var der ubalance, alle skulle være gode venner - hele tiden :-)
Selv "farfar" måtte til sidst gå til korset og lade hende give sig en håndslik. Hun helmede ikke, før hun var sikker på alle havde hilst. <3 Vi elskede hende alle. Pt. er Trinity og Gandalf i sorg. Vanilla har overraskende taget over med at sørge for at alle er ok. Møsser alle hunde, dutter dem med snuden. Selv hvalpene har hun styr på. Når vi pludselig bryder i gråd - for det kommer og går - så spæner hun straks på skødet, kysser tårerne væk og er bare noget så kærlig.

Når jeg kan koncentere mig om at lave en video med mindebilleder og video, uden at hulke, så vil jeg lave den smukkeste gestus til og om hende.

VIF Pippi

Se siderne Agility og Udstilling

 

Nu med AG-cert til Trinity i

Alle sp.oprykninger i kl.1 til Bala.

Exellent med CK og nr. 1 i sin gruppe til Bala 

Og Bala rykker og rykker, så det er en fryd :-) 

 

Årest første DAL - tsk...

 

Trinity nu i klasse 3 i agility

 

Næstved - årets hund-stævne

VEH-stævne
DM-Viby

 

DGI - landsdelstournering 5. august 2015

 

AG-seminar i Ødis Bramdrup med Lee Gibson og Nathasha Gjerulff

 

DKK-stævne, Maxi Zoo Cup i Viby. Oprykning til klasse 2.

 

DKK-AG-stævne, Hvalsø 1. maj. Ingen oprykning, men super godt AG-løb

 

Ny side! Hunde og følelser, læs om den nyeste forskning

 

DKK-AG-stævne 25. april, Vestegnens Hundeskole

1 oprykningsplacering til Trinity

 

DKK-stævne, udstilling 26. april. Exellent med CK til Bala Ganapathi.'

 

DKK-stævne - AG 11. april

3 placeringer = 3 pinde

 

Udstilling påskesøndag

Exellent til Divine Lovelings Bala Ganapathi

 

VAS stævnet

Vi fik en pind i hver diciplin i klasse 1
 

HVALPE

13.oktober

3. oktober nedkom Oma med to tæver og en han. De er meget smukke. Følg dem på puppy-bloggen efterhånden som jeg får sat billeder op. Vi har stadig to hvalpe til salg fra Trintiy. 8 uger er de nu og fuld af spilopper :-)

TUNG OMA

28. september

Øj hvor er Oma tung - synes hun selv. Jeg kan høre 3 hvalpehjerter. En enkelt gang bildte jeg  mig ind, der var 2 i hver side. Det kan der i realiteten også være, nogle gange gemmer de sig bag hinanden. I dag er det dag 56. Trinity fødte på dag 59, så vi kan forvente det kan ske inden for de næste dage. I dag starter vi temperaturmåling på hende. Det er godt at være lidt forberedt :-) Vi er meget spændte på hvordan hun bliver som mor og glæder os til at se dette smukke mix af mor/far.

Stay tuned :-) Og husk - vi er altid åbne for en snak.

Puppy puppies

15. september

Det går super godt med Trinitys dejlige hvalpe. De er fede og super nuttede :-) se med på Puppy-bloggen.

 

Og jeps den er god nok Oma venter sig også. 3 stks er jeg ret sikker på. 3 tøser . Der er ca. 18-20 dage til nedkomst, så det bliver en leben uden lige. <3 Følg endelig med på bloggen.
 

YEHH PUPPIES

27. august

19. august nedkom Trinity med 4 sunde stærke hvalpe. 3 tæver og 1 han, i vægten 140-160 g. Ingen ulvekløer, ingen ganespalter, ingen navlebrok :-) Dejlige skønne smukke og helt perfekte hvalpe. Trinity er en super super mor. Så blid og overskudsagtig, som hun jo er <3. Se billeder og blog på Puppy-bloggen.

 

Oma er blevet meget rolig. Har fundet sig en stol med puder på puder og ligger der og er diva :-) I går takkede hun nej til et lammeben - og det har hun ALDRIG gjort før. Måske en spirende morgenkvalme ! På torsdag er det 4 uger siden parring, så nu er der ikke længe til vi ved om der er små duller og daller :-)
 

HVALPESKRUK

6.august

Vi venter hvalpe :-) Trinity og Bala romatiserede lidt og det kommer der snarligt 4 skønne hvalpe ud af. De første hjertebank er allerede hørt og jeg kan bekræfte scanningen med, at der er 4 hvalpe. Trinity er meget stor allerede med nu 2 1/2 uge til nedkomst. 
Der er indkøbt nyt linolium til hvalpegården. Jeg er ved at lave sansegynge og babyvippe. Og sjove underlag er lige på "vippen" til at blive lavet.  Kort sagt, vi forbereder os. Vi forventer ankomst af små Trinni-minier d. 23. august.

Herudover er Oma parret med den lækre russer af meget fine linjer - Houm tet-a-tet yellow submarine. Se mere under -opdræt - hvalpe. 

Og så er der nyheder vedr. agiity, men denne blog er lige ved at blive opdateret.

HUNDENS DAG 

Juni 2016

Stor succes i Kirke Hyllinge, hvor vi afholdt hundes dag v. dkk. Se mere under "galleri"/vores hunde.

Nyheder i Agility menu med nye videos

AV MIN TAND

maj 2016

Jeg opdagede lige at Trinity havde fået en rokketand. En fortand var blevet løs. Først prøvede jeg at børste i et par uger, men det hjalp ikke. Så måtte vi jo den tunge gang til dyrlægen til en gang tandrens. Denne dag var jeg assisterende - og ville jo også gerne se, hvad der var galt med de tænder. Nå men hun har nok stødt den. I al fald fik hun ultralyd uder tandlommen og der synes som om den allerede har sat sig lidt igen. Til gengæld fand vi en aller-bagerst-kindtand, de der med 2 mm. rod. Den sad løst og var den, der gav dårlig ånde. Ud med den :-) Det var en noget groggy Trinity, så ikke så gerne ville vågne igen, så hun måtte lige have sig lidt opvågningsmedicin.

SÅ KOM DE PÅ GRÆS

11. maj 2016

Endelig frodigt grønt græs med mælkebøtter og timer i haven. De elsker det! Agility er også rykket ud på græs og det samme var Sjællands udstilling i april.

Bala klarede sig super flot i Rosildeudstillingen. Exellent med CK - se mere under udstilling.

Og bette Trinity har fået fart i poterne og gjort sin more meget stolt - se mere under agility.

BITCHING

27. marts 2016

Det var på tide at besøge Ida - vores gamle lille Ida :-) Ja på tide og tide, vi fik jo en invitation :-). Vi tog Oma med, tænkte at Ida og hende ville kunne sammen. Ida flyttede for 5 år siden, da hun slet ikke rummede så mange og slet ikke flere hunde på een gang. Oma er rolig over for andre hunde, så vi tænkte, at det kunne gå. De kunne desværre slet ikke finde ud af lege, men bitchede hinanden i stedet. Fred være med det, de fik hver deres pude og så kunne vi samle op på de forløbne år :-)

 

I dag havde vi en dejlig gåtur i Jægerspris skov med en veninde og 3 stk hunde. Vores lille "Nilla-pige" kom med, med en dragt på, for hundemor var nervøs for om der kunne være slemme slemme skarpe grene, der kunne rive i den bare mave og små operationsar/sår ;-)

 

Billeder og video af weekendens events kommer snarest - de skal lige omkring lidt billedkomprimering.

STAKKELS VANILLA

18. marts 2016

Efter en vellykket parring 13.3 - efter 5 dages progesteronmåling, så vi var helt sikret på parringstidspunktet - så fik Vanilla desværre en livmoderbetændelse. Den udviklede sig godt på hendes 5 års fødselsdag. Det endte med at blive en værre gyser, så for blot at gøre historien kort, så blev hun 16. marts og morgenen akut opereret. Livmoderen var om natten vokset og livmoderhalsen lukket sig, så der ikke kom blod ud. Vi forsøgte først - et par dage før - at redde situationen med medicin, da der var åbent, men den havde bidt sig for meget fast.
Livmoderen var gevaldig stor og bristede, da den blev placeret på operationsbordet! Så det var bogstavlig talt i sidste øjeblik.
Nu er hun ved at restituere sig, det går fremad. Øjnene stråler igen, hun er glubende sulten og vi glæder os bare til at få vores gamle Vanilla tilbage - hvem ved :-)

Der har været rigtig mange, der har spurgt til hvalpe og ønsket at komme på en venteliste. Jeg må desværre skuffe jer alle med, at det ikke bliver i denne sommer, vi får hvalpe.

Til sommer vil vi lade Trinity parre og så krydser vi fingre for nogle smukke agilityhvalpe

DRØMMELAND

10. december 2015

Jeg er vist kommet helt bag om dansen.
Nyheder...ingen hvalpe i 2015 :-( Vi kommer stærkt igen i 2016.
Trinity og Bala træner agility - Trinity blev nr. 2 med pæn tid i årets sidste DAL-løb. 
Hele banden besøgte Nezza og Arka da vi skulle til 100 års fødselsdag i Ebeltoft og det nød de da lige :-)
Vi skal til at se på næste års udstillingskalender og agilitykalender og så kan der kommer flere af den slags opdateringer.
Jeg overvejer at starte med Vanilla til lydighed igen... hun er altså dygtig. Men her er bare en lille drømmevideo med hende :-)

TØSEBESØG

13. november 2015

Dagen før "Indian Gang's" 1 1/2 års fødselsdag kom Hanne med Jaya og Stine med Buddhi til kaffe og kage samtidig med afhentning af nogle varer, jeg havde bestilt for dem. Jeg skal da lige love for, der var stor gensynsglæde og vuf! Vi lavede for sjov et lille agilityløb. Stine løb med Buddhi - de har gået på pre-school og ag-nybegynder (vist nok). Hanne løb med Trinity, der blot skal have at vide, hvor hun skal løbe hen. Det var nemlig Hannes første gang. Gert og jeg tog en hund hver også. Jaya måtte stå over, da hun var alt for rundtosset. 
Stine viste os nogle trick Buddhi har lært. Alt sammen på video - så enjoy :-)
Der blev også nogle fine billeder, som er at finde i galleri

Det var så dejligt at se tøserne igen. Buddhi og Jaya var vildt glade for at lege med hinanden. Jaya følte sig godt hjemme, mens Buddi var lidt mere forsigtig med alle de hunde. Tak for besøget, kom endelig igen :-)

Bala og Jaya - jeg ved faktisk ikke hvem, der er hvem her. De ligner hinanden så meget. Men sjovt ser det ud!

 

Buddhi med det uskyldige blik til højre. Se hendes flotte tricks her

SKOVLØBERHUNDE

6. oktober 2015

De løb i al fald meget stærkt - i skoven :-) Fredag tog vi 2 stks i line og gik en lang tur på 2 1/2 time. Lørdag tog vi 2 andre styks og gik i mange flere timer. 4 tror jeg. Søndag havde Trinity og jeg det sidste stævne og også en debut i klasse 3 i AG. Hvis ellers divaen kunne få fart under poterne, så havde der været 2 certer, men suk hun har pludselig mistet fart, meget fart.

"BØRNEBØRNENE" PÅ BESØG

20. august 2015

Vi fik besøg af Gandalfs "tøser". Øj øj hvor er de blevet nogle smuksakker, nu 13 mdr. gamle.

Vera var temmelig interesseret i Gandalf. Det er også hende, der ligner ham mest og Bibi var Bala til gengæld helt skudt i. Vi øvede lidt ringtræning. Desværre kunne Buddhi og Stine ikke komme så tidligt på dagen, men vi laver en anden dag i nær fremtid.

 

JYLLAND BY SUMMER

Juli 2015

Vi var en smut til Jylland. Jeg skulle i træningslejr med Trinity :-D og så havde vi lovet at passe Nezza og Arka i Uldum. Og da vi så var i Uldum, så tog vi lige omkring papillonklubbens Vilhemsborg-skue-jubilæum og derfra en smut på den Århusianske strand med ART BY THE SEA.

Arka og Nezza var med til Rømø på en lille vesterhavsstrandtur og bagefter til Vojens og så hjem med et dinosaurben til hundene. Vi ramte den simpelthen på vej fra Vojens, da den krydsede vejen :-P

 

Klik på billederne for at få den store

Agility-news

12. august 2015

I søndags var vi til DGI landsdelstournering. Vi havde vist et par fejlfrie løb ud af 4, men kors et tempo  Zzzzzzz. Det var varmt, men ikke så varmt. Tror nærmere det var efter 4-5 dages højløb og humperi med Pippi (der også har været i højløb), som har trættet vidunderet. Det var godt nok svært at trække Trinity op. Der er absolut intet at prale af. Og med sådan et tempo, så kan selv den nemmeste bane glemmes, da man kommer helt ud af rytmen. Hun har altså at stramme sig an til DAL d. 27 og VEH d. 12/13. Der vil vi gerne samle de sidste ag-point.

 

Vi er pænt sikre på Oma venter sig. 2-3 stk. gætter jeg på. Min "mistanke" falder på hendes meget ændrede adfærd den sidste uge samt at alle de andre hunde snuser hende i bagen hele tiden. Herudover er Oma, som sidstandkomne (hun havde jo boet ude af huset i 1 år) nederst i hierakiet, hvilket især Trinity ikke tøver med at fortælle hende ved at sætte poterne på ryggen af hende. Nu får Oma mundvigslik og øjenvask af Trinity, så der er rykket noget i hierakiet pga. umiskendelige dufte og adfærd, kun hundene registrerer.

 

Men selv i de største ag-kriser :-D så er der noget at være benovet og stolt af. Denne gang af Divine Lovelings Devi Lakshmi, der blev håndplukket til et kursus med Ann-Britt. Og hun er dygtig er hun! - tjek selv videoen ud herunder.

Og vi er slet ikke færdige med at stolte os. Devi og Lya var håndplukket af en fotograf til at stå model for en stor fotoudstilling i Kolding. Der er repræsenteret 150 racer. Det er muligt udstillingen kommer til Sjælland også. 

JAYA JETMASKINE

7. JUNI 2015

Divine Lovelings Jaya Lakshmi er på besøg på en lille ferie, mens hendes familie er på konfirmationsgavebyrejse ;-). Og så i dag efter en dejlig tur insisterede Jaya altså på at skrive på bloggen.


Hej mor! I dag har jeg været på stranden med min rigtige mor og Vimala. Først skulle vi op af en trappe og DET siger jeg dig, det kan jeg ikke lide. Sådan har vi vist aldrig stødt på før i Tikøb!? Vimala tog mig under armen og da jeg kom ned og fik sandgrund under poterne, så tog Vimala snoren af mig, men jeg havde godt fået en forsmag på nogle lækkerier i lommen og både klikker og fløjte kender jeg jo. Juhuuu det blæste og der var lidt bølger. Lidt koldt på poterne, men jeg blev meget modig - du ville have været stolt af mig  mor - og kastede mig ud i bølgerne, så hele mig forsvandt under vandet og så løb jeg tilbage til Pippimor og så tonsede vi rundt på stranden. Jeg fandt et fiskeskelet og var meget stolt, men fik ikke lov at tygge i det - det lugtede heller ikke så godt. Pippi-mor og mig fandt også noget sort klistret stads og det var til gengæld meget lækkert Det måtte vi så heller ikke spise. Vimala tror nok det kunne være død fugl eller fra en sæl. Vi mødte nogle børn og jeg jeg jagtede nogle fugle og hver gang Vimala kaldte kom jeg tilbage til hende og fik en lille godbid og hun blev helt overkørt - jeg forstår ikke altid jer mennesker. Det var dog en lille smule svært at høre efter, da der kom to små børn. Jeg troede faktisk det var Frej. 

Jeg var så hurtig som en jetmaskine, så Vimala kunne ikke nå at knipse nogle billeder af os.

Hilsen Jaya

 

DET SMILENDE JYDELAND

19. maj 2015

Weekendbesøg i det jydske og et agilitystævne i Viby også. Sikke en luksus. Vi besøgte Nezza og Arka - Bala's bror. Han er som vi husker ham. Blid, følsom og en glad hund. Hans pels er blot blevet mere fantastisk. Han elsker sin halvsøster Nezza og er i sandhed en gårdhund. Arka har i den grad fået fut i Nezza, der har fundet fornyet glæde ved livet. Hun har taget på og er langt mere imødekommende og kælen end hun tidligere har været.

Vi blev passet op med mad og vin og det var det rene luksus :-)

 

LIDT NYT

6. maj 2015

Det går stille frem med Gandalf. I perioder lyder det som om han faktisk trækker vejret gennem næsen, men han har fundet en teknik til at trække vejret med munden "på klem". Han er dog ikke så træt længere, er legesyg og så får han ikke smertestillende mere. Han nyser nu kun snot og ikke med blod i mere. Stadig ikke ben i maden til hans store ærgelse. Søndag kom han stolt travende med en tyk gren i munden, ivrig efter at tygge - og tænder trænger efter 2 uger uden tyggeri - men det er for tidligt. Vi skal til kontrol i næste uge. 

Og så en dejlig hilsen fra Buddhi der nu OGSÅ er startet til agility. For det første - hun er blevet så ravende smuk og så er hun nr. 3 af vores udeboende hvalpe, der flirter med agility. Der er nye billeder af både Lya og Buddhi under "vore hvalpes hjem"

NOGET SAD FAST

24. april 2015

I godt 1 1/2 md. har Gandalf grøflet sådan on and off. Vi har givet ham bredspektret penicillin, bredspektret ormepille og antihistamin. Ingent effekt. Siden søndag blev det pludseligt forværret og da han mandag nærmest sov med næsen i sky og dårligt kunne få vejret, og nu pludselig nøs med skumsnot, da var der ingen vej tilbage for os mht. en endoskopi. Det endte så i en rasende dyr operation, da det viste sig, der sad et ubestemmeligt fremmedlegeme kilet fast i det ene næsebors ende. 6-7 cm lang snit i ganen var eneste vej at få det ud på. Han har det efter omstændighedere godt og vil være på babymad 1 uges tid mindst, de første dage kun dampet kød m.m. og først ben når ganen med sikkerhed er vokset helt sammen.

HOV - EN PHALENE 

06. april 2015

Påskesøndag blev Divine Lovelings Bala Ganapthi's første udstilling. Netop kommet i juniorklassen og stadig unghund og lidt ranglet, så er det kritikken og fingerpeget om hans fremtidige færden på de skrå brædder, "satsede". En flot exellent fik han. Han viste sig flot. Gik rank og frejdig og tabte ikke halen en eneste gang. Intet ubehag ved at lade en fremmed beføle ham, så alt i alt en god oplevelese. 
Bagefter "susede" vi lige en smut til Rødby (udstilling var på Falster) for at besøge Inge og Jeffi - Divine Lovelings Teal'c Of Chulak. 
En stor flot han, er han blevet. Med masser af lang pels og nu som phalene!! Jep da han var ca. 1 år gammel faldt ørerne pludselig ned og de sidder skam helt korrekt for en phalene. Og så de kæmpe ører, han havde :-). Super glad var han for at lege med Oma og Bala og ænsede slet ikke os førend han lige med et overfaldt en og overdængede med hundekys.

PAPILLON

versus

PHALENE

DIVINE LOVELINGS TEAL'C OF CHULAK

MIDDELFART MED GO I

23. marts 2015

Udstilling i Middelfart og generalforsamling i papillon-klubben. Selv havde jeg ikke meldt nogle hunde til, men med stor forventningsglæde skulle jeg møde Divine Lovelings Lya Of Nox (og Louise) der skulle udstilles - Lya altså, ikke Louise ;-) 

Det var en lang dag - meget lang, men rart at se både Louise, Lya og sandlig også Devi med forældre - Bala's søster. Begge tøser har det så fint derovre på Fynsland. De er så elsket og værdsat, så det er en fryd for mit hundemoderhjerte. 

MIAUUUW - PIP PIP

 

27. februar 2015

BALA Bala - hvor er du? På vej i haven for at træne Trinity, ville jeg lige have dem alle ud og tisse af. Men hvor var Bala? Jeg kiggede i alle rum. Soveværelsetsdøren var smækket i og håndtaget gået helt løst - drejede rundt. En hund peb. BALA, lille skat, hvar er du. Lyden kom ikke fra soveværelset - heldigvis, men hvor. Tjekker igen gulvhøjde i alle rum og hører hans piv. SÅ så jeg ham LOL LOL han sidder rystende i VINDUESKARMEN, kan ikke komme ned. Hahahaha, den lille bandit. Han har hermed indløst rettighed til at kaldes Bala Bandit igen - selvom han stadig er lidt for boney til min smag - så måske han lige en overgang hedder Boney Bala Bandit ;-). (Overskriften hentyder naturligivs til at han tror han er en kat eller fugl sådan at sidde i vindueskarmen tsk tsk.

 

Oma kom i løb, så kom Trinity i løb og sandelig om ikke Pippi meget overraskede også kom i løb. Oma blev passet hos Jaya og Hanne og det var de meget glade for alle sammen. Det kan nok være Oma fik kam til sit hår der, for Jaya bliver IKKE træt. Haha, Hanne beretter, at når hun kom hjem, kastede de sig nærmest udmattet omkuld i sofaen og konkurrede om hvem der kunne blive længst mavenusset af Hanne.

 

Trinity blev hos moar og Bala klarede det så super flot. Gandalf, suk han er skudt af en gal horekarl, men Trinity - alias Minnie Mouse skal nok sætte en stopper for hans tilnærmelser. Pippi derimod - også passet hos Hanne 5 dage, og kommet hjem måske lige en dag stadig med duften hængende efter sig -hun er alt for god af sig. Siger lige grrrrr og grynt og grif nogle gange og så opgiver hun. Sætter sig bare på rumpen. Og så skulle man tro han har fattet galoppen. Niks! Må sige, jeg lidt længes efter hans otium - så kapper jeg altså kuglerne! 

Men altså lidt øv at berette, at vi qua deres fuldkommen hysteriske ude-af-trit-løbetider kommer til at rykke planlagt hvalpetid. Jeg har et forventet viiiiildt spændende agility-kursus til sommer over mange dage og kan derfor ikke comitte mig til hvalpe. Øv bøv, men måske Vanilla - vi må se hvornår hun kommer i løb. Hannen er allerede valgt - tadaaa :-) Og han er lækker-smækker

Hønsefjer og gulerødder...

 

6. januar 2015

Jeg er håbløst bagud med opdateringerne, men der har heller ikke været så meget trafik på siden de sidste par måneder. Måske skyldes det manglende hvalpe, måske blot at hj.sideudbyderens SEO-service ikke er særlig god. Jeg fået tilbagemeldinger på, at siden desværre uploader vældig langsomt. Øv, så skal jeg til det igen, bygge ny side op!
Nå men till then, så pipper vi lidt herinde :-) 

 

Vi var en tur til dels Fyn og Jylland, hvor vi besøgte Devi og Lya. Se herunder et uddrag af de mange billeder, vi tog :-). Det kan nok være Lya blev lidt mindre lømmelet den dag og Devi med! Til gengæld tog Oma over og fandt stuens eneste potteplante, der stod på gulvet og fik hurtigt lavet orden i den. Jorden skal nemlig ligge spredt på gulvet og der skal helst være hul i  jorden! Både Devi og Lya øver agility og jeg skal nok love for Lya er blevet dygtig. Jeg ser frem til at se hende på landsholdet ;-)

1/0

I Jylland hos Per og Else caprede Per straks Arka's hjerte. Per træner ivrigt med ham hver dag og Arka er ude hele dagen på gårdspladsen med Per. Selv den lille diva Nezza er begyndt at følge trop.

Og hun mente da også hun lige skulle vise Arka hvad en rigtig rovhund er - man skal jo nødig tabe terræn. Så da døren som vanligt stod åben til hønsegården og hundene gik imellem hønsene, så tog ulven ved Nezza. Hanen lurede faren og pustede sig op over for Nezza, der er en lille stump, men Nezza fik skræmt hr. Hanegal, styrede direkte til en af hans tøser, kastede sig på ryggen af den, åbnede gabet, greb fat og tyngede hønen i gruset med fjerene flyvende omkring og et fast greb i halsen, parat til at bide igennem og dermed sikre aftensmaden.

Ikke alle fandt det ok og Per stoppede seancen før Nezza kunne triumfere over for Arka. Øv altså. Så tæt på og så stoppet i sidste øjeblik :-)

Næste dag da Arka - den blide - som vanligt går i hønsegården, så er hr. Hanegal kommet sig over forskrækkelsen og har hanet sig op til at beskytte sit harem. Stakkels Arka blev jagtet ud af hønsegården.

TROMMERUM

 

11. december 2014

Vi har en stille Vanilla for tiden. Måske en lille falsk drægtighed eller også har hun bare resigneret efter tilbagekomst af sin hvalp Oma!? Hun er i al fald meget overraskende stille og blid.

Trinity kører bare med klatten. Bliver dygtigere for hver uge til agility og har haft et rigtigt godt klubløb i december måned. Hun er steget i vægt. Fra 3 - 3,1 kg til 3,4 kg. Det må være muskler!

Gandalf er blevet mere legesyg på det sidste. Pippi er nøjagtig som hun plejer at være. Sær, sjov og sød på een og samme tid.

Og så er der jo Oma. Hun holder liv i huset. Tak guder sikke en energi. Hun er charmerende og energisk, men kan samtidig være meget rolig. 

Bala bandit er bare så kær. Han øver sig til de skrå brædder og mener selv han må være århundrenes damernes ven. Løfter ben alle vegne og hyler som en brunstig ulv/løve. Han minder meget om Pippi og vil helst please alle. Rosinen i pølseenden rejser til nyt hjem i weekenden. Den kærlige smukke Arka. Han er mors dengse. Han vil blive savnet meget, men det er på tide, han finder egne ben at støtte på. Han skal flytte til Jylland til Nezza, Arkas halvsøster.

 

Well så tingene er i en stille trommerum for tiden. Vi ser frem til nyt på boligmarkedet, så vi kan få solgt huset og finde vores lille landsted med plads til både børn og hunde, agilitybane og badmintonbane og ikke mindst bålplads til de lune sommeraftener.

 

Når dette sker, så er der nye hvalpe i planlægningen :-)

LØB - VAND - OG LØMMELER

 

16. oktober 2014

Vanilla er i løb. Sandelig om ik hun kom i løb på Pippis 5 års fødselsdag d. 14. oktober. Det er så den sidste i denne omgang.
Vi har jo fuldt hus for tiden. Arka mangler et blivende hjem. Oma har vi slet ikke taget stilling til. Lige nu er hun bare her. Hun er bare en hvalp mentalt og laver dog også rigelige lømmelstreger med de små. Trinity magter ikke den uro. Hun sidder fx. bare i sofaen og kigger på med opspilede øjne. Kigger så på mig, så på dem, lægger sig og sukker. :-)
Men det forhindrer os dog ikke i at tage på langture og endda med alle som en.

DEN OPSTEGNE VENDER TILBAGE

 

2. oktober 2014

Det er Divine Lovelings Oma Desala, jeg taler om. Hendes navn betyder "den opstegne" (fra serien Star Gate SG1 som kuldet er opkaldt efter).

Oma den lyse sjæl  er kommet tilbage. Det er Vanillas datter fra sidste års kuld. Alle hunde har taget utrolig godt imod hende. De forstod at de skulle være lidt varsomme. Oma er meget "fin" og også lidt skrøbelig (energimæssigt). Vanilla møsser hende og de andre er også bare så søde ved hende. En dejlig dejlig hund. Vi har gjort vores for at hun kan føle sig velkommen og været på laaaaange skovture, strandtrekking, med-mor-allevegne-ture. Mere om hende med tiden. Billeder af hende kan ses herunder fra. 18. september.

Udflugter i lange baner

18. september 2014

Vi er vidt omkring for tiden. Timelange skovture, strandtrure, trekking osv. Og de nyder det de små lovelings. I weekenden tog vi 5 hunde samt datter og kæreste med i Tisvilde Hegn. Der kunne de spæne rundt uden snor i mere end 3 timer. Søndag var der strandtur og i dag har jeg været på først en timelang strandtur/klitvandring :-) og bagefter fik næste hold en mere end timelang skovtur i Tikøb. 

Hvalpedrengene er begge startet til hvalpetræning og bliver blot ved til vi har fundet Arka en adoptivfamilie. Trinity træner sit agility og bliver skam bedre. Det har dog skortet lidt på tiden med træningen i haven. 

Herunder billeder fra dagens strandtur. Skovturen kommer snarest herunder. Enjoy

FARVELLER

11. august 2014

Buddhi og Devi er flyttet og her er noget så stille. Ikke fordi de to har lavet ballade, slet ikke. Det er bare det, at der er færre til at lege tagfat gennem hele huset. Færre fejlramte tissetåre og færre i gølegene.

Ok så...Jeg holdt stand med lille smukke Buddhi. Stine var så forelsket at se på :-) og Buddhi sov hele vejen til KBH. Dagen efter, da Devi rejste da kom der lige en lille indre regnbyge, der vådtede kinderne. Begge tøser har det godt, er faldet til. Piver ikke efter mor - de er jo også 12 uger og parat.

Lya kom med fra Fyn. Lya er Vanillas datter fra sidste år. Da hun kom ud af bilen, så styrede hun målrettet mod Vanilla og mig, der stod på offentligt græs. Hun overfaldt mig med kys og det var tydeligt, hun vidste hvem jeg var. Lige så tydeligt var det, at Vanilla vidste hvem hun var. Der var ingen knur eller gø overhovedet og flere gange i tiden Louise, Svend og Winnie var her da nussede og kyssede Vanilla Lya. Pippi var lige inde og "dæmpe" på et tidspunkt, da Lya blev meget overvældet af ivrige hvalpe. Herefter krøb Lya for momor Pippi. Ja man ved da hvem der er dronning i flokken :-) Sjovt nok så var det Devi Lya søgte hele tiden.

Dejligt at gense Lya og Louise også for den sags skyld :-)


Hav det godt mine små tøser :-)

SOMMERLUKKET ?

15. juli 2014

Overhovedet ikke :-) Alle hunde lever i bedste velgående. 

Trinity blev stukket af en hveps på snuden, da hun fulgte mig og jeg ville hækkeklippe bøgen lidt efter jeg var blevet stukket på hånden. Det viste sig, der var et hvepsebo på størrelse med en lille håndbold. Jeg fik et par forvildede hvepse i bh´en ?? og fik 6 prik. Auch. Trinity fik lavendeldråber på snuden og så hørte vi ik mere til hende. 

 

Det er så som så med den sommertræning og agilitybane. Vi opdrager hvalpe. Vanilla er jeg begyndt at cykle med og det er hun god til - og trænger endda det lille madøre.

 

Vi vender nu blikket mod nogle agilitystævner og udstillinger. Nu synes der lidt overskud igen :-) 

 

Vi ses derude

AUPAIR PIGE

 

21. juni 2014

Som overskriften angiver har vi fået aupair-pige ;-) Ok ikke helt, men det kalder vi Trinity, der passer de små banditter. Tit er det hendes tjans. Hvordan tøserne så er blevet enige om, at det er hendes opgave, det hører sig til den del af hundesproget, jeg ikke har adgang til.
Ellers kredser livet sig for The Lovelings mest omkring hvalpe. De fylder en del og beskæftiger dem alle. Gandalf stadig brummene, men dog interesseret. Det er en hunde-hieraki-ting, de helt selv styrer.

Der er nye billeder i "træning", under "udstillinger", for selv med hvalpe der fylder dagen og stuen, så skal der trænes lidt indimellem.

NO RUSH

 

5. juni 2014

Du kan nå det endnu. Altså følge med i hvalpenes liv og vækst :-) Du skal bare gå på forsiden af denne side. Klikke på linket "puppy-blog" eller taste: divinelovelings.wix/puppy-blog.
Det går mest op i hvalpe for tiden, så der sker ikke så meget nyt. Som den opmærksomme måske har lagt mærke til, så er flere af siderne blev lukket. Således forstået, at hvalpekøbere kan få adgang ved at få et kodeord fra mig.

Der er flere artikler på vej til denne side

PMS

 

24. april 2014

Kan en hund ha´det? Ja åbenbart. I al fald ved hele huset det, når Vanilla er i løb. Tak skæbne hehe. Op og ned af sengen, ud og ind af døren. Piv, klynk, hør mig.

Nu er forløben ovre og den egentlige løbetid er begyndt og så damper hun lidt af igen. Og det er så den sidste løb i denne omgang. 5 mdr. til næste - sådan ca. Men vi kan ikke puste helt ud endnu, for højløb og prustende Gandalf mangler. Det er heldigvis kun 1 uge. Og når det så er ovre, så er det tid til hvalpefødsel. Åh hvor jeg glæder mig :-)
 

Fru Hansen har en bondegård...

 

21. april 2014

Åh nej, billeder. Jeg ved, jeg skrev, jeg ville tage billeder. Men seriøst. Super selskab, god mad, god vin, masser lon'er. Kl. var 21.30 og pludselig 02.30 - forstår det ikke. :-)

Men ingen lømmelerier denne dag alligevel. "Drengene" var meget obs på alle dufte, da der var tøser i løb, så både Trinity og Pippi blev forsøgt at blive besteget til damerens fornærmelse. Der gik Minnie Mouse i den fra Trinitys side på et tidspunkt, men festen stoppede lidt for hende, da hun trådte på en brændenælde...tsk. Så havde hun pludselig kun 3 ben og måtte simpelt hen på skødet haha - en smule forkælet, ja jeg ved.

Skovture, vennebesøg og agility

 

18. april 2014

Kender I det der? Sådan er det med papillonhunde i en nåleskov. De små kviste og blade har modhager. Trinity (ve) og Gandalf (hø) er fuldkommen ligeglade og løber som det ses rundt med en halv skov i halen. Vanilla derimod, hun stopper, sætter sig, går, stopper, sætter sig og kigger på mig, blot der sidder et blad i bukserne på hende.

 

Og så er Trinity efter sin 3. gang rykket op på næste hold :-D. Ja det er sådan, at det vil passe bedre end anden dag og hun er altså så dygtigt allerede, så det var slet ikke et problem at starte på den hold, der er "øvet". Nu er det blot mig, der skal lære det haha. Jeg er så optaget af kontakten med Trinity, så jeg danser ind i springene nogle gange. Ja indimellem er jeg solidarisk og hopper med over ;-)

 

Og endnu et par hyggeture for hundene. I dag skal Gandalf og Vanilla på pandekagebesøg hos Diesel og Winnie (papillonhunde) og i morgen skal Pippi og Trinity besøge Pelle og hans slæng på landet. Det skal nok blive godt. Trinity lømmeler den med Andi og Carla når de jagter hønsene hehe. Vi husker at tage billeder

Trinity agility

 

3. april 2014

Første agilitytime for Trinity. Ren fornøjelse for os og fryd for hende. Hvor hun bare er vild med det. Glæden lyser ud af hende, ivrig, lærenem, på toppen. Hun fik stor ros for sin frygtløse personlighed og ikke mindst lærenemhed. Hundemor er super stolt.

 

Balancetrappen siger du? Hurtig som en pil. Det var første gang på sådan en høj anordning og hun pilede bare derudaf. Vi måtte holde pause - for min skyld haha. Det kræver sin motion!

 

Meget mere og med billeder på om det på siden: træning (når vi får fotograferet lidt)

Oma - back in town

 

30. marts 2014

I går fik vi besøg af Oma, Julie, Evy og Claus. Hold da op hvor er hun dejlig og smuk, velopdragen og imødekommene. Hun kunne helt bestemt kende sit første hjem og der gik da ikke lang tid, så var hun med i lømmelbanden. Og lømmelbande, det var der i går.

I dagens anledning, havde vi taget gederibben op til dem. Muffins til menneskerne og ribben til hundene. Øj det var noget hun kunne lide. Men det var der også andre, der kunne. Allikerne fx. De er så frække, kredser omkring hunde og ben, styrtdykker og driller dem. Og da det er en stor have, så er der noget at holder styr på. 

Der gik da heller ikke længe, så havde Oma fanget galloppen. Vuf vuf vuf vuf.

 

Og snakken går som vanligt. Pludselig er det kirketid og så skal jeg love for tonen fik en anden lyd. Der blev gøet og hylet i kor med klokkerne - og ikke i fryd. Oma fik virkelig god kontakt med sine urinstinkter. Pludselig lyder der en dyb muhhh-hylen. Pippi og Trinity løber hen til hende, slikker hende i mundvigen og syntes som om de spurgte "Er du ok, Oma?"
Et noget overraskende dybt ulvehyl fra den mindste lile spirrevip.

 

Hun gik hjemmevant ombord i kurvene og som jeg har berettet om før om fra da hun var 7 uger, så har hun et temmelig stærkt oprydnings-horde-gen. Lige så sødt lå hun i kurven. På gulvet ved siden af kurven lå en bamse, ubemærket napper hun den i ørerne og trækker den op i kurven. 

Havde jeg dog bare billeder, men solen skinnede, en flok øl på bordet, godt selskab og en bande lømmeller at holde styr på - jeg glemte det!

Besøg på landet

 

25. marts 2014

Vi havde lige et ærinde hos Pelle - Vanillas hvalpes far. Han bor på landet med geder og høns. Nå men Gandalf og Vanilla kom med i dag. Gandalf og Lasse havde en machoopvisning uden lige. Ikke aggressivt, men de skiftedes til at være "den stærke".

Pelle derimod viste stor gensynsglæde ved at se Vanilla igen og troede lige, hun var med på den værste, ligesom sidst. Det var hun bare ikke. Det stoppede ham dog ikke i adrætte gedehop - måske lært af gederne - altimens Vanilla skældte ham ud for at prøve på noget :-D. Lidt billeder fik det hulens kamera dog fanget. (Ja jeg har stadig ikke fået købt et nyt!)

Klik på billederne for at se i stor

Papillonbesøg og hvalpeskruk

 

12. marts 2014

Vi havde også besøg af nogle søde papillonvenner. De havde blot en enkelt af deres med. En lille fin sag, der er lidt reserveret i forhold til andre end de vante. Altså at se hvorledes the lovelings håndterer sådan en prinsesse er en fryd at observere. Gandalf, charmør og betænksomheden selv hilser så forsigtigt, vender ryggen til at skæver blot nu og da. Ja tøserne var såmænd lige så diskrete og accepterende. Den fine skønhed endte såmænd med at tø mere eller mindre op.


Well og så er der gået hvalpeskruk i den. Pippi er i løb og vi forventer parring i denne uge. Det bliver vildt spændende. Jeg vender naturligvis tilbage med svar på drægtighed og hvem den udkårne far er, når vi er sikre på drægtigheden. Så hold tomlerne, kryds tæerne og kom endelig tilbage for nyheder. 

Og sandelig om ikke også Trinity er i løb nu, men  hende har vi nu andre planer med. Om nogle uger starter hun bla. til agility :-D

Godt forår

Fyn er fin og Jylland storartet

 

12. februar 2014

Vi var lige en smut på Fyn og så snuppede vi Jylland i forbindelse med en udstilling. Kun Gandalf og Pippi var med. På Fyn besøgte vi Lya (Vanillas hvalp). Hun blev godt nok overrumplet, da vi kom, havde vist forventet venindernes hunde. Louise fortæller, at Lya får lov af de andre hunde at komme afsted med meget, men her mødte hun morfar og mormor, de der var med til at opdrage hende, så det kan nok være, hun lige skulle sunde sig. Efter lidt laden-som-om jeg var komplet ligeglad med hende hoppede hun pludselig op på skødet af mig og så ka det nok være, hun kunne huske mig. Gert ligeså, hun slængede sig indbydende ved hans side og opfordrede til mavekæleri. Sikke en masse kys vi fik, alt imens vi smæskede os i velsmagende hjemmebagte boller og kage mums. Der var ingen tvivl om genkendelse. For filan hvor er Lya da bare blevet en smuk lille sag. Knap så stor, som jeg regnede med, men hun har lidt tid at vokse i endnu, så vi må se. Hun har lært mange ting og øver agilityøvelser med bravour. Louise passer vældig godt på hende og ingen tvivl om, at hun har det som prisesse arabica, sikke en kærlighed. Når jeg får installeret program til billeder (pc-problemer) så smider jeg nogle billeder på Lya's side :-D

Alt alt forsinket drog vi så videre til Uldum, hvor Nezza (Pippis) bor og hvor der ventede varm mad og tempereret rødvin. Rødvinen var der ikke meget tilbage af, men det var vist vores egen skyld -hahaha og dejlig mad og ikke mindst marzipangrise fra Frellesen,  som vi også fik med hjem. Nezza, den dejlige lille hund var en uendelig viftende hale. Så glad for at se sin mor og far og sandelig også os. Adam (papillon) passer vældig godt på Nezza og Else har lært hende lidt cirkustrick. 

Det var næsten et hotelværelse med eget bad, der blev redt op til os og morgenkaffe med morgenbrød.

Hvor er det bare nogle dejlige hvalpekøbere vi har. :-)

Udstillingsnyt kommer snarest på siden om udstilling.

Vindstyrke "høj"

 

13. januar 2014

Tak så for den. Søndag, klar himmel, mildt vejr = lang hundetur. Efter nogle hektiske dage syntes vi hundene fortjente en dejlig lang tur langs stranden på Nordsjællands vestside.

Da vi steg ud af bilen blev vi mødt med øredøvende støj -fra bølgerne. Det stormede nærmest. Bølgerne stod bogstavlig talt højt. Som vanligt løb hundene frem og tilbage og gøede i glæde. Stranden var væk og kun rullesten var efterladt. Hundene løb nærmest sidelæns og efter 10 minutter var fingerspidserne iskolde og panden smertende i kulde og vi besluttede at vende om. Det blev en kort strandtur. Men så snuppede vi skoven i stedet på vejen hjem :-D

 

Billeder blev der ingen af, det var umuligt at fingerere med det kamera i den blæst og kulde.

Godt Nyt År

 

2. januar 2014

En nyt hundeår, nye hundeplaner/udstillinger/hvalpekuld/træninger venter på at blive åbnet. En julegave, der strækker sig over hele året.

 

Vi kom alle stille igennem nytåret. Ingen hunde blev bange for fyrværkeriet, højst nogle vuf, når det lød som nogen, der bankede på. 

Gandalf fik smagt lidt tiramisu, da han et ubevogtet øjeblik hoppede på bordet - lømmel. Resten af slænget har været eksemplariske hele julen, så der er ikke meget at berette.

Et par decemberbilleder kan måske give lidt liv i vinterbilledet!

 

En fåret affære

 

19. december 2013

Det morsommeste skete den anden dag. Vi var på et juletræsmarked, hvor der også er en masse dyr. Gæs, ænder, hængebuesvin, pattegrise, fåfugle - andre fugle - og får. Trinity var med og hængebuesvinene fik et par vuf med på vejen. Hønsene fik endnu flere vuf. Joo der blev også snuset og temmelig nysgerrig var hun. Så kom vi til bakken og indhegningen med får. Et får og en vædder river sig løs af flokken og styrer målrettet mod Trinity, der styrede lige så målbevidst mod dem. De snusede til hinanden. Fåret mææhede og Trinity hev i linen for at komme ind til dem og lege. Sådan stod de i lang tid. Ikke et eneste vuf fra Trinity. Det var temmelig specielt og de virkede som gamle venner, der mødtes. Som når hundene møder deres hundevenner. 

Ingen mindre end Ida

 

17. november 2013

I dag var vi  i Kalundborg og besøge Ida. Trinity var med og det var godt fornemmet, for de to var gode sammen. Trinity er så tilpas underdanig, så der var ingen problemer i at forstå Ida's "Her bor jeg og JEG bestemmer her!" 
For søren altså. Lene og Ida stod ved vejen og ventede os. Ida var urolig og spændt, sagde Lene. Da vi kørte på p-pladsen blev Ida sluppet fri og hun var fuldkommen roterende glad, rullede sig på asfalten og skulle hilse hele tiden og endda kysse! (store sager for frøkenen). Hvor var hun glad. Der var tydelig gensynsglæde. Hun løb fra Lenes ben til os og puffede med snuden og gik pænt ved siden af mig på gåturen vi startede med, nøjagtig som, da jeg plejede at gå tur med hende. Vi mødte en kat og Ida løb efter den - uden at kø - og det var som om hun skulle vise os hvor dygtig hun var. Hun kom stolt tilbage. Hun er næsten holdt op med at kø og tænke sig, kan jagte en kat uden at gø! Flot arbejde Lene! ☺ Der er ingen tvivl om at de to har det så dejligt i hinandens selskab og glædeligt må jeg sige, at nu næsten 2 år efter, hun er flyttet, at jeg kan mærke i mit hjerte, at jeg har "sluppet" hende. Det er godt nok også på tide hehe. Billeder af gensynet kommer snarligt.

Besøg i dyrehaven

 

16. november 2013

2 stks hunde kom med i dag. Vanilla og Pippi. 1½ time vandrede vi rundt og hundene løb frit det meste af tiden. Det interessante på turen var mødet med flere flokke forskellige rådyr. Nogle med hvide pudderkvaster som haler, andre lidt større og så en enkelt albino, der blot stod på en bakketop og kiggede ned på os. Ja det var helt Harry Potter-agtigt. Jeg tog en masse billeder af dådyrene 8 meter fra mig med vores spritnye og ganske elendige møgkamera !#¤"!##@&. To sølle og ikke så godt kan bruges og dem får I så her.

Dyrehaven
Show More
albino
Show More

Roen sænker sig og snart med bjældeklang

 

13. november 2013

Men sikke da et drama, det lille hus har emmet af de sidste 6 dage. Den sidste løbetid i år er nu i sidste fase. Tak for kaffe en omgang. Det er Vanillas løb, den eneste af tæverne, der holder sig til skemaet. Denne gang har hun været lidt interesseret i Gandalf - men dog mest i sin lillesøster, som vi en eftermiddag glemte at skille fra Vanilla. Da vi kom hjem fra indkøb var Trinity våd på ører og "kraven" af savl og helt rystet. Lille stakkel, er blev "humpet" af Vanilla i ét væk. Hun forsøger at sige fra, men i bunden af hierakiet, så kan det være svært at få stemmeret.

Det ser dog ud til vi kan få sovet om natten indtil næste år :-D

Nyt fra Værløse

 

23. Oktober 2013

I dag, præcis i dag bliver Vanillas hvalpe 4 måneder :-D og i går fik vi en dejlig mail fra Oma - nok nærmere betegnet Omas "mor".
Hun har det bare så godt. Spiser sin dejlige mad, tager på, driller kattene og er elsket af dem alle. Med tilladelse her lidt uddrag af mailen:

 

"OMA har det fint - vokser, bliver mere og mere fræk :), bevæger sig længere og længer væk, og er bare dejlig - vi elsker hende alle sammen".


"Vi forsøger at give Oma en masse oplevelser og selvfølgelig trygheden også. Men hun er blevet helt vant med at køre i bil - ja hun lægger sig faktisk ind i sit hus og så snart jeg stiller det frem i køkkenet, så ved hun vi skal køre en tur".

 

"OG så kommer hun somme tider ind om natten og vil op til os :)
Kattene har også vænnet sig til Oma og kigger fuldstændig målløs på Oma når hun springer rundt og leger - især når hun forsøger sig med at få dem med i en leg. Så er de helt chokeret :) men Oma leger sin egen leg uanset om de gider at glo på hende eller ej. Bare de ikke hvæser af hende, så fiser hun rundt i haven og hen imod dem og tilbage igen".

 

- Jeg ser det for mig og griner.

 

 
 
 
Hun er bare så helt vidunderlig.
Jeg glæder mig helt vildt til vi skal
møde hende igen.

En tur til Sverige

 

22. Oktober 2013

For 4 dage siden besøgte vi Morpheus og Neo og endnu engang viste Gandalf sin bløde side. Han er ikke helt tryg ved at sejle. Det går dog an, når han ikke kan se vandet, men da vi gik op på dækket og han kunne se ned på vandet, da trak han sig. Jeg tog ham op på armen og den stakkels hund rystede. I ankomsthallen i Sverige er der rulletrapper - det er heller ikke et hit, men så fandt jeg ud af at blot det vi går ved siden af glasvæggen, hvor man kan se ned, så kryber han langs husmuren. Tænk sig, jeg tror vores magiske Gandalf har højdeskræk! 

Show More

På besøg hos sine sønner duftede han formodentlig nok af løbske tæver (fra herhjemme). I al fald var Morpheus helt vild i varmen. Til at starte med gav han besked, at det der pjat kunne pøjken godt stoppe (dominans), men han er alt for blid. Efter lidt tid var han ganske simpelt for træt og jeg hev ham på skødet og gav alle hanner bælte på. Visse ting MÅ bare ikke ske!

Det skulle lige ha været Vanilla - der havde de ikke fået et ben til jorden. Men Gandalf er bare så blid.

Show More

Hurraaaa!

14. Oktober 2013

Pippi har fødseldag og det har hun jo og det er i dag :-D. Hele 4 år bliver hun og så på samme dag som vores årsdag ♥

Show More

TOMT !

7. oktober 2013

Og meget meget stille er her i dag helt uden hvalpe. Ingen dundrende Teal'c poter op og ned ad gangen, ingen overvældende morgenkys af Lya eller tålmodigt ventende hvalpe på køkkengulvet.

Naturligvis har jeg allerede talt med Både Louise (Lya) og Inge (Teal'c) for at høre hvordan de små pus tager det. :-)

Hos Inge går alt over alt forventning. Teal'c blev allerede fredag aften mere stille og lørdag viste han for alvor hvilket stof han er lavet af. Lå og sov 20 cm fra udstillingsringen, hvor den ene hund efter den anden defilerede forbi - med ejer. Ikke om det gik ham på. Er man man tryg eller ej! Da vi havde hvalpetræf efter udstilling, midt på gulvet (der var 5-6 baby'er) så brillierede han ved at finde smutvejen, måske allerede på vej til Rødby!? En svensker fik stoppet ham (han var ikke nået til Sverige ;-) ) og han kom ind til de jævnaldrende igen. Når de øvrige hvalpe og hunde gøede i buret, kiggede han bare. Hos Inge gav han hende et velkomstkys og ikke et øje var tørt.

 

Han bliver i døren, når hun går ud med skraldet, har indtaget haven og ikke mindst sengen, hvor han har ligget i arm og givet morgenkys. Inge er så glad for ham allerede, han har indtaget hendes hjerte og hun er så begejstret og også overrasket over hans tillid, lydighed og rolighed. 

 

Louise er også gået helt i skruk og Lya har indtaget hendes hjem og ikke mindst have. Hun blev ligeledes vækket med morgenkys og soven i arm. Som med Teal'c - ingen klynk. Bare tillid, imødekommenhed og oceaner af kærlighed

Vi er så stolte af de små pus. Og når vi hører hvordan det går med hvalpene og bliver øst til med ros over vores arbejde med at socialisere dem, lære dem at gå i snor, lystre osv, så er det alt arbejdet og manglende søvn værd. 

En første ring er afsluttet herfra. Vi har gjort vores bedste for at give dem, den bedste start. 

 

Og så er vi faktisk også stolte af vore hvalpekøbere, som alle adopteret tanken om råfodring og fortsætter i samme stil. Hvor jeg glæder mig til at følge de dejlige SG1ér på deres eventyr i livet.

Dagen før dagen og før dagen

4.oktober 2013

I dag er det dagen før dagen hvor Teal'c Of Chulak skal hjem til Inge i Rødby. Alt er pakket nu. Samtlige papirer, vejledninger, foderplaner, lidt ekstra gaver :-). Det er glædeligt der nu bliver fuldt fokus og opmærksomhed til ham, men da også lidt vedmodigt, for Teal'c holder liv i kludene herhjemme hehe og han er så god og kærlig.

 

Og dagen før dagen før dagen hvor Lya Of Nox bliver hentet. Det bliver så godt for hende med et hjem, der vil udnytte hendes agilitypotentialer. Det skal ingen hemmelighed være, at netop Lya meget tidligt kaprede mit hjerte og det er vist ret gensidigt, for hun følger mig tillidsfuldt, sover som den eneste hund på min banehalvdel haha og vækker mig med mange morgekys hver morgen.

Glædeligt nyt

21. september 2013

Divine Lovelings Oma Desala har overtaget det, der skulle være Vala's rolle og er flyttet hjem til Evy og Claus i Værløse. Nogle dejlige mennesker med søde børn. Det forlyder, at Oma allerede efter 1 dag er faldet godt til og indtaget sit nye hjem med propellerende hale og omend lidt mistroisk nysgerrighed til kattene. Vi ønsker hende et godt liv i det stille villakvarter med kærlige mennesker.

 

 Og trist nyt

21. september 2013

19. september tog vi tidligt til dyrlægen med Divine Lovelings Vala Mal Doran for at give hende fred. Hun blev syg, måske af noget hun drak eller spiste. Vi kæmpede sammen i 3 uger, for at få hende rask, men måtte til sidst med tungt hjerte afgøre hendes endeligt. Vi gjorde ALT hvad vi og dyrlæge kunne inden for hvad rimeligt er for en lille hvalp. Det var en sorgens dag for os og ikke mindst de sidste uger af hendes liv. 

 

Hendes livsglæde, sejhed og fremme-i-skoende glemmer vi ikke. Hun var noget helt specielt. En utrolig kærlig hvalp, der skulle kramme før hun ville sove. En meget madglad hvalp. Hun hoppede på stedet, når vi kom ind til hende, eller når hun ville også noget. 

Long time no seen

19.august 2013

Ja der er fart på herhjemme og der er kun så meget, jeg kan nå. Hvalpene kan jo følges på hvalpebloggen. Der er opdateringer flere gange om ugen. Og ellers siger vi højt hurra til Ida, der blev 5 år d. 17. august og Gandalf der blev 4 år d. 11 august.

Kapituleren

7. juli 2013

Så skete det! Pippi har for første gang underkastet sig nogen i huset her. Vovede sig ind i soveværelset, hvor Vanilla og hvalpene sover og bor, og mødte Vanilla. Klog af skade formodentlig vendte hun om på ryggen. Vanilla gav hende et forsoningsslik og lod hende da beskue vidunderne. ☺

Sultestrejke 

5. juli 2013

Og det modsatte... Vanilla har været sådan efter alle, der kom i nærheden af døren og stakkels Trinity, der jo normalt er dupont og dupond med Vanilla kan intet forstå. Om det er derfor hun nærmest sultestrejker kan jeg ikke sige med sikkerhed, men jeg tror nu, det hænger sammen med savnet af Vanilla og ikke mindst sengen.

Til gengæld har vi været fuldkommen uopmærksomme på Gandalf. Han er et madøre af rang og der har jo været en del left-overs på det sidste, da vi har taget rigeligt mad op af fryseren pga. Vanilla. På få uger har fyren taget næsten ½ kg på - og det godt nok meget, når man bør veje 4,1 kg. Nu er der flere i huset, der skal skrumpe sig !

Skønne Ida

30.juni 2013

Vi har fået nye billeder af dejlige Ida, som bor i Kalundborg med Lene. Hun har det som blommen i et æg og Lene var vores svar fra universet på vores bøn, vores "bone". Vi tænker tit på hende, meget tit og taler om hende og savner hende. Men sådan er det jo. Som det ses nyder Ida at løbe agility ☺

Hvalpe

24.juni 2013

Så har Vanilla fået sine hvalpe. Alt er gået godt. Alle har det godt. Læs mere påhvalpebloggen. 

Show More

Slaraffenland

12.juni 2013

​Der blev jeg godt nok populær! 1 stk. kalvemarvben fik hver hund. Der blev gnasket, byttet ben, smasket. Meget optagede så de ud, når de løb fra ben til ben for at se om de gik glip af noget, den anden havde. Klistrede fedtede ørefrynser og krøs efterfølgende. Men glade mætte hunde, der alle skulle ligge oven i mig ved sengetid. 

Bonding

11. juni 2013

Trinity og Vanilla plejer at tilbringe meget tid sammen. De sover tit sammen, de leger sammen, de vasker ører og øjne på hinanden. Vanillas drægtighed har skabt en formodentlig midlertidig pause. Til gengæld har Gandalf taget lidt over, så han og Trinity sover sammen og leger sammen. Det er faktisk som om det er ham, der indbyder hende til leg og lidt øjenvask ☺

Det blev vist sommer

31. maj 2013​

​Sagde de i vejrudsigten. Den sporadiske sol har i al fald vakt jubel blandt de firbenede her i parcellen. Vanilla der er blevet godt rund om maven gider ikke rigtig lege og stæse rundt. Hun vil hellere ligge på mors skød og nusses. De andre har travlt med at holde allikerne på afstand...som om. De mobber mine hunde, stjæler mad og vin tilmed. De har nappet due-mand eller kone, så der går en enlig due rundt i haven og leder efter sin mage. Gandalf fandt de sølle rester og troede han skulle spise den. Der vogtes, gøs og trænes spring og lydighed. Hva mer ka man foretage sig, når solen titter frem?

Bakkeskue

12. maj 2013

Kreds 1 DKK havde arrangeret bakkeskue. Dermed var onsdagens lydighedstræning aflyst, så vi besluttede at tage et par hunde med blot til en kigger Kr. himmelfartsdag og så indtage spisning med et par andre hundevenner bagefter. 

Noget usikkert var det om det blev regn eller sol og da vi ankom var der da også temmelig vådt og mudret, men solen varmede allerede og telte og ringe var rigget til. Jeg havde muskelbundtet Trinity på 2,6 kg i snoren, skrævede forsigtigt over det lille stendige - over mudder og sten og alligevel lå jeg på få sekunder på knæ, mås og højre hånd. AV! Kun hånden gjorde djævelsk ondt. Vi havde ik tilmeldt os til bedømmelse, hvilket nu syntes temmelig fornuftigt. Så vi nøjedes med at kigge på de andre, tage billeder, socialisere især den lille. Vi var virkelig heldig med vejret. Fadøllen smagte skønt under træernes blade og menu'en var ganske fin. Dog kneb det for mig at holde på kniven, så det var på ægte bakkemanér jeg spiste. 

Se billeder til venstre.

Om aftenen havde jeg fortsat ondt i hånden og tommelen så mærkelig ud, som var den gået af led. På røntgen, taget på det nye Sundhedshus, kunne der ikke ses noget brud til gengæld kunne lægen konstatere, at et ledbånd var sprunget som en elastik samt noget af senen, der holder tommelen fast til hånden. Nu 1 uge efter sidder jeg med hånden i gips og opereret hånd.

Den burde blive ok til Vanilla skal føde.

Ahhh

16. maj 2013​​

Ro​... Alle hunde tilbage i rangen. Gandalf under dynen i min fodende. Pippi og Trinity der løber kap om pladsen i armhulen og Vanilla tæt omslynget Gerts eller mit hoved på hovedpuden. ♪ Vi er her alle sammen ♫ ♫ ♪

Først løbetid om 5½ md. ☺ 

Vanillas drægtighed viser sine tegn - se mere her ► (​i bunden af siden i højre margen kan du melde dig til og så får du mail, når der er nyheder).

Ene hane i flokken



30. april 2013​

Det kan ikke være helt nemt at være Gandalf disse dage. Nu er Trinity i højløb og Pippi er lige startet på sin løbetid for et par dage siden 2 uger før tiden. Ikke nok med at vi har fået en Mini Mouse i flokken (Trinity, der på ingen måde vil ha Gandalf nærmer sig hende og lyder som Mini Mouse, når hun skælder ud), så går Pippi ind og beskytter sine tøser og jager Gandalf ned fra sengen - hvor han heller ikke er populær hos os. Han er mildest talt lidt belastende. Stakkels ham. Han får en lang tur langs stranden, når hovedet er stabiliseret på ham om 1 uges tid ☺

Hormonbarometret

27. april 2013

...Er højt i huset i disse dage. Trinity er i løbetid, 4-5 dage efter Vanilla. Vanilla er højløbsk og helt skudt i Trinity. Så meget at vi må adskille dem, for den lille forstår ikke et bjæf af det hele. Gandalf hyler og klynker og pruster og har kun dufte og hormoner i hovedet. Vanilla derimod vil intet have at gøre med Gandalf. Han skal da lige prøve på at snuse hende i rumpen - så får et hidsigt knur. Hun ænser ham ikke.



Til gengæld besøgte vi Pelle i torsdags. De har mødt hinanden 1 gang før og da gøede Vanilla det meste af tiden. Over hønsene, gederne, og ikke mindst hundene hos Pia. De endte dog med at lege på Pelles opfordring. 



Torsdag ankom vi. Kun Pelle og hvalpene blev tilbage på gårdspladsen. Vanilla skulle lige sondere terrænet og Pelle ligedan. Han strøg forbi Vanilla, fik så lige færten af hendes rumpe på sin vej bagom hende. Vendte brat omkring og over hans hoved "sås" en talebobbel - "halløjsa der, hvad var det lige for en lækker duft". Så startede lidt parringsdans, kænguroboksning, slikken på mundvigene og en masse løben omkring. Hver gang Pelle forsøgte sig med at komme på ryggen af Vanilla, vendte hun siden til. Der var ingen knur, ingen gøen. Kun de små bøller på 12 uger bjæffede indimellem. 

Vi forsøgte at Pia holdt Vanilla og Pelle skulle se om han måtte komme på hende. Vanilla er ikke tryg ved det Pelle skulle lige "ha lov" og niks - det ville fruentimmeret ikke. "Nej, hun er ikke klar endnu, nok en dag for tidligt", siger Pia.

Nå men de tonsede lidt rundt, vi nød nogle solstråler, kaffe og ikke mindst snak om løst og fast. Og pludselig 8-10 meter fra os, var Pelle i gang med bestigningen. Vanilla stod helt stille, lukkede øjne, ørerne slået tilbage og så ud til at nyde det big time. Helt stille gik det for sig. En minimini-piv og så hang de sammen. Det var bare så stille, uden skrig og heftighed. 



Og Vanilla der plejer at gø af andre dyr, rendte nu med i stalden, snusede til store racehøns og hane! Gederne kom væltende, ikke stille, ikke et bjæf sagde hun. Hun var fuldkommen salig.

Velplaceret i stuen til en kop kaffe mere, kom Vanilla ind til mig hele tiden og sagde "mor vi skal hjem nu". Ok jeg begyndte at pakke sammen efter kaffen, men så startede de sørme forfra de to turdelduer. Og bedst som jeg troede, vi skulle køre, så hang de der igen. Det varede dog kun lige 5 min. 



Herhjemme går hun frivilligt i buret om natten - normalt sover vores hunde ikke i bur, kun i løbetider. Hun er i det hele taget så medgørlig som ikke set tidligere. Hos Pia begyndte hun endda at øjenvaske hvalpene.



Idag skal hun besøge Pelle igen, jeg tror hun glæder sig ☺



Jep!

Sædvanligvis klynker, piver og hyler Vanilla hver gang vi kører bil. Ikke fordi hun er køresyg, men fordi hun glæder sig. Hverken torsdag eller i dag sagde hun så meget som "vif". Men da vi ankom, sprang hun ud af bilen med ivrig forventningsfuldhed. Kunne ikke hurtigt nok komme ind til Pelle. De gamle fruentimmere, der også var der i dagens anledning fik et par bjæf og så var der ellers gensynsglæde mellem turtelduerne. Mindre end 5 minutter efter hang de sammen! Kaffen var end ikke brygget færdig, kagerne ikke skåret ud endnu. Solen skinnede, hundene var glade, muffins og kaffe var god, selskabet endnu bedre, så i løbet af et par timer blev det til endnu en "omgang" for Vanilla og Pelle. Bagefter fik både høns, geder og  katten et hils - der var ingen grænser for kådheden og selvtilliden.

Hundeleg- og træning

27. april 2013​

Fredag mødtes vi i Farum - nogle fra Papillonklubben samt "det løse". Temaet var hundeleg og hundetræning. Der blev mest leg ud af det, til i al fald Pippis store glæde. Springer rundt og leger med alle, får godbidder fra alle. Hopper og springer på forhindringerne - selvom det er første gang - ingen nervøsitet, bare ren og skær glæde. Gandalf med hormoner og damedufte på hjernen skulle lige bruge et par timer til at akklimatisere, førend han kunne nås pædagogisk igen ;-). Tjek galleriet for flere billeder.

Parring

23.april 2013

Så er det lige op over med Vanilla. Hun er på 8-9. dagen i dag. Måske bliver det i morgen vi kører afsted med hende til parring.

 

Jeg glæder mig så meget til at følge hendes drægtighed, fødsel og hvalpe. Hun er vores hjertebarn nr. 1. Det er vel lidt ligesom at blive mormor? :-)

 

Den udkårne Gold Wings Trick'n treat

Hoppe-lopper

5.april 2013​​​​​

Øv! De blev ikke udryddet på een gang de lopper eller også fik vi nye. Damn bam, så nu har de fået en kur mere og det må de så få sommeren over. Magter bare ikke de små brune bæster. Den første pakke vi købte var til hunde fra 2.5 - 5 kg. 4 ampuller, en til hver. Passer jo perfekt. Meeeen skal de ha en hver md. så blive det altså dyrt. 200 kr for en pakke med 4. Nu har jeg købt en med 2,5 ml. i hver ampul. (Det er samme opløsning, kun vægten på hunden afgør mængden af dråber). Tømmer det i et æggebæger, trækker 0.4 ml op i en lille sprøjte og drypper i nakken. Prisen er lige faldet x 4! 

Papillon/papillon-tosse-kom-sammen



29. marts 2013

Hold da helt fest hvor fik vi snakket papilloner, avl, linjer, gamle dage, genetik, udstilling m.m. og spist og drukket kafffe ☺. Meningen var vi skulle ha været på en god lang gåtur, men vejret var ikke med os. Et par hvalpe var kommet med på besøg, så det blev leg i haven og stuen.

Show More

Papillon-kom-sammen​

​6.marts 2013​

Det var en super hyggelig dag i Frederikssund med gåtur langs fjorden og åbne plæner, næsten så langt øjet rakte. Vi skulle møde "familien Precious", oks (aka) Trine og Katrine med hunde. Til min overraskelse og glæde gøede Vanilla slet ikke, da hun udbrudt af buret, stukket af fra bilen pludselig stod foran hegnet, hvor jeg var ved at sætte de andre hunde. Hun skulle bare ind og lege og hilse på Kaimi, Kokos, Kalua og Koffe. Trinity spurtede rundt med dem og mindede mest af alt om et barn, der i leg med svedigt hår kommer løbende hen til mor, drikker lidt, vrider sig ud af mors kram og bare løber hen til vennerne igen. Sådan var Trinity ☺. Hun kom løbende til mig, tungen hængede gispende ud af munden og løb så, rullede sig i græsset og spurtede. Især de to "drenge" Kaimi og Kokos var helt vild med hende.

Og hvor fik vi talt hunde. Hundesnak hundesnak hundesnak - det er altså ikke for uindviede☺

Show More

The boy is back in town

18. januar 2012

Det lyder som en sangtekst og det er det faktisk også, dog uden s'et på "boy". Engleblide Gandalf har været på spil igen. Han er jo bare så udspekuleret, at han gør det, når vi IKKE ser det. Men det svier til egen røv, bad karma og alt det der. Ham og Pippi hopper på bordet, når vi ikke er hjemme og nogle gange når vi bare er ude af synsfeltet. For et par uger siden kom vi hjem til en del krummer på spisebordet. Nogen havde hevet posen op af brødkurven, fået klemmen af posen og hevet bollerne ud, spist kernerne på toppen og så iøvrigt efterladt et menubord til musene.Vi ved det var ham, der stjal 2 pandekager sidste år, for næste dag leverede han den længste lort, jeg har set fra sådan en lille størrelse.Den anden dag lå han bare i kurven og klynkede lidt, stønnede, men ikke som Vanilla, der helt klart søger omsorgen. Nææ bare sådan støn, når han vendte sig. Jeg gik jo til ham for at se, hvad der var på færde. Maven ligende en lille honningmelon. Ikke nok med den daglige ration mad om formiddagen, så havde de også fået nogle lammeben senere på aftenen. Han var lidt strid og stjal de fleste. Men det var åbenbart ikke nok for grovæderen, for han var så hoppet på bordet og løftet klædet fra brødkurven og spist en helt nybagt bolle. Det var dog for meget for den lille mave. Han fik en laaaang gåtur halv 1 om natten og fik lov at sove uden strintebælte - tror simpelt hen ikke de ville nå rundt om maven!Han vækkede os mange gange den nat med klynk og vuf - jeg skal ud. HVer gang falsk alarm, men det må ha trykket gevaldigt. Først næste morgen sås resterne af festen!

Show More

Velkommen til Divine Lovelings

hvor hunde og mennesker er ligeværdige

Idé og design - all rigths reserved - copyright

Vimala & Gert  •  81 14 02 22 • 5600 Faaborg